Henlæggelse til vedligehold - er det overhovedet lovligt?

Om værdien af andelen i foreningens formue, lovens 4 værdiberegningsmetoder.

Henlæggelse til vedligehold - er det overhovedet lovligt?

Indlægaf blum » 27/01/2012 10:29

Kære Alle

Jeg har boet i min andelsforening i 7 år og har været med på den store økonomiske optur og har derigennem oplevet andelskronen stige med flere 100%. På et tidspunkt under opturen i 2006-2008 beslutter generalforsamlingen at indføre en såkaldt buffer i udregningen af andelskronen, således at man holder andelskronen kunstigt nede og bruger den begrundelse at man fremadrettet vil bruge bufferen til vedligehold af bygningen. Konkret betyder det at min andel på 2v falder fra 700.000 til 600.000. Først tænker jeg ikke så meget over det, men jeg har tænkt over det en del på det sidste, og er kommer frem til at jeg synes det er mærkeligt at det overhovedet er lovligt. Argumentet der bliver fremført af fortalerne er:

1) at det så er nemmere at optage lån til fremtidig vedligehold?? Det mener jeg så er lodret forkert fordi banken vel kun er interesseret i hvad vi har af friværdi når de skal vurdere om vi kan få et nyt lån.

2) at vi alle skal være med til at vedligeholde bygningerne. Ja selvfølgelig skal vi det, men det gør vi jo når vi betaler af på vores lån, og så har jeg jo mens jeg har boet der i perioden over 7 år været med til at tage tabet for et stort faldstammeprojekt og et stort vinduesprojekt, og så tænker jeg at hvis jeg vil sælge min andel i morgen, hvorfor skal jeg så også være med til at tage tabet for et projekt der måske ligger 6-8 år ude i fremtiden?

Vi var til generalforsamling igår og jeg blev selvfølgelig stemt ud da jeg foreslog at fjerne den selvom jeg fremlagde det ene argument efter det andet om hvorfor jeg synes det er uretfærdigt. Jeg mener ganske enkelt ikke det er rimeligt at en der har boet i foreningen f.eks i 7 år skal tage det samme kursfald som en der bor der 15 år og som kommer til at opleve det næste vedligehold.

Jeg overvejer nu at sælge min andel med tab (ikke fordi jeg er sur, men fordi jeg har brug for mere plads) og så efterfølgende undersøge om man kan gå rettens vej for at få de sidste 100.000 ud af foreningen. Er der nogen der ved om nogen har prøvet noget sådant før?

Og er der i det hele taget nogen der kan forklare mig rimeligheden i at sådan en konstruktion findes i andelskroneudregningen?.
blum
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 26/01/2012 22:33

Indlægaf molan » 28/01/2012 17:54

Det handler om "friværdi" når din andel er 700.000 kan der ikke lånes for de penge, men er den kun 600.000, men er 700.000 værd, så kan der belånes for 100.000 mere i banken for foreningen.

De stige andelskroner har aldrig være sundt for foreningernes økonomi, men kun for de "grådige" andelshaver som ville sælge.
molan
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 519
Tilmeldt: 23/08/2011 22:15

Uretmæssig tilbageholdelse af en del af sælgers salgssum.

Indlægaf Løvendahl » 29/01/2012 18:06

Når du sælger din andel, skal du have det, som du er berettiget til, jf. andelsboliglovens § 5. Er din andel 700.000,- værd, kan du sælge den for 700.000,-. Foreningen skal således udbetale 700.000,- til dig, fratrukket eventuelle udgifter pga. misligholdelse af din andelsbolig.

Har foreningen optaget et ny lån til forbedringer/vedligeholdelse, vil din del af foreningens gæld blive større. Til gengæld går dette lån til vedligeholdelse af ejendommene, således at deres værdi ikke afskrives. Forenklet: Når værdien af foreningens ejendom fratrækkes foreningens gæld er den sum, der er tilbage, andelshavernes friværdi. Denne friværdi fordeles efter vedtægten. Hvis du af denne friværdi har ret til 700.000,- kan foreningen ikke vedtage, at du ved frasalg fratages 100.000,-, som så går til fordeling blandt de resterende beboere. De andre beboere vil få en fordel på din bekostning, hvilket jeg ikke tror, at foreningen vil kunne komme igennem med hos domstolene, ud fra en lighedsbetragtning.

Det vil være det samme som, hvis din arbejdsgiver sagde, at før han udbetaler din løn, så tilbageholder han lige 1.000,- til den årlige julefrokost for personalet, uanset om du vil deltage i den eller ej - eller er ansat i virksomheden til den tid. Din deltagelse i juleforkosten har intet med udbetaling af din løn at gøre. På samme måde sætter andelsboliglovens § 5 den øvre grænse for, hvad du må sælge og få udbetalt for din andel. Foreningens ønske om at tilbageholde 100.000,-, til betaling af vedligeholdelse efter du er flyttet, har i mine øjne intet at gøre med, hvad du har krav på at få udbetalt efter § 5.
Senest rettet af Løvendahl 31/01/2012 18:18, rettet i alt 5 gange.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Jeg søger p.t. nye udfordringer - se mit CV på http://www.lovendahl.eu
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 413
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Indlægaf molan » 31/01/2012 13:50

En generalforsamling kan godt opskrive eller nedskrive andelskronen hvis de har lyst til det, eks. hvis der skal optages nye lån.

Man kan kun låne i den friværdig som foreningen ikke skylder andelshaverne.

Jeg er ikke bekendt med at generalforsamling ikke kan nedskrive andelskronen også selvom de ikke vil optage lån for beløbet. Selv om Løvendahls indlæg lyder rigtigt og fornuftigt, er jeg ikke bekendt med en myndighed som ligger over generalforsamling (udover de offentlige myndigheder naturligvis) eller nogen lov som skulle kunne forhindre generalforsamling i lovligt, at vedtage det.
molan
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 519
Tilmeldt: 23/08/2011 22:15

Beregning af andelens værdi

Indlægaf Løvendahl » 31/01/2012 19:11

molan skrev:En generalforsamling kan godt opskrive eller nedskrive andelskronen hvis de har lyst til det, eks. hvis der skal optages nye lån.

Man kan kun låne i den friværdig som foreningen ikke skylder andelshaverne.

Jeg er ikke bekendt med at generalforsamling ikke kan nedskrive andelskronen også selvom de ikke vil optage lån for beløbet. Selv om Løvendahls indlæg lyder rigtigt og fornuftigt, er jeg ikke bekendt med en myndighed som ligger over generalforsamling (udover de offentlige myndigheder naturligvis) eller nogen lov som skulle kunne forhindre generalforsamling i lovligt, at vedtage det.


Nej Molan!

Din opfattelse er helt forkert. En generalforsamling kan ikke nedskrive andelskronen, hvis den har lyst til det eller omvendt! Andelskronen fastsættes alene efter de modeller, der fremgår i andelsboliglovens § 5. Generalforsamlingen kan alene ændre, hvilken model der skal bruges, men indholdet af beregningsmodellen for andelskronen, jf. § 5, kan generalforsamlingen ikke ændre!

Derfor kan generalforsamlingen ikke nedsætte andelskronen, hvis den har lyst til det!

Eksempelvis kan ejendommen med udgangspunkt i beregningsmodellen med offentlig vurdering være 100.000.000,- værd. Der er foreningsgæld for 60.000.000,-. Når ejendommens værdi fratrækkes gælden er der 40.000.000,- i overskud (friværdi), som tilhører andelshaverne efter fordelingsnøglen i vedtægten. Lad os sige, at der er 100 andelshavere og alle andele er lige store. Dividerer du overskuddet på 40.000.000,- med 100 andelshavere, er den maksimale salgs værdi af deres andele på 400.000,- pr stk., jf. § 5. Hver andel er efter denne lovmæssige beregningsmodel 400.000,- værd.

Generalforsamlingen kan ikke fordi den har lyst til det, som Molan skriver, beslutte at nedskrive andelskronen.

Eksempelvis ved at generalforsamlingen besluttede at den offentlige ejendomsværdi nu kun skal være kr. 90.000.000,- fremover i stedet for 100.000.000,-. Kunne generalforsamlingen det, kunne den ved denne beslutning nedsætte andelskronen, så andelene efter min beregning kun ville være 300.000,- kr. værd pr. stk. Generalforsamlingen har igen hjemmel (ret efter loven) til at nedskrive andelskronen, hvis den har lyst til det, da det vil stride mod § 5. Det, Molan skriver, er derfor ikke korrekt!

Det er 100% forkert når Molan skriver, at ”Man kan kun låne i den friværdig som foreningen ikke skylder andelshaverne.”

Det eneste som foreningen kan låne i, er den friværdi, som foreningen skylder andelshaverne, jf. § 5. Når foreningen låner i denne friværdi via generalforsamlingsbeslutninger, så reduceres andelskronens størrelse, medmindre lånene bruges på forbedringer, der forøger ejendommens værdi (og dermed friværdien).

Det foreningen ikke kan låne i, er den friværdi i ejendommen, der allerede er belånt ved realkredit- eller bankgæld, og som andelshaverne afdrager på via betaling af den månedlige boligafgift.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Jeg søger p.t. nye udfordringer - se mit CV på http://www.lovendahl.eu
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 413
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 1/02/2012 01:17

Løvendahl, hvad kan du angive som støtte for dit synspunkt om afvisning af henlæggelser ?
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf molan » 1/02/2012 13:54

Løvendahl, din formulering "Det eneste som foreningen kan låne i, er den friværdi, som foreningen skylder andelshaverne, jf. § 5. Når foreningen låner i denne friværdi via generalforsamlingsbeslutninger, så reduceres andelskronens størrelse" er hvad jeg mener med "man kan kun låne i den friværdig som foreningen ikke skylder andelshaverne.”

Det jeg mere er netop, at man bliver nød til at nedskrive andelskronen med eks. 100.000 for at kunne låne de 100.000 i banken. Beklager hvis min formulering gav misforståelser, men det skulle meget gerne fremgå af hvad jeg skriver i øvrigt.

Men du skriver også at man jf. § 5 ikke kan nedskrive andelskronen, men så kan man jo heller ikke selv vælge at opskrive den. Det er der ellers mange som har gjort igennem prisstignings tiderne.

Der er mange andelsforeninger hvor man tøvede med at opskrive andelskronen, og det er ikke noget man har gjort i alle foreninger samtidigt.

Hvordan kan det så lade sig gøre?
molan
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 519
Tilmeldt: 23/08/2011 22:15

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 1/02/2012 14:56

Østre Landsret dom af 27/2 2006 TBB 2006 side 497 støtter Løvendahls synspunkter. Der skal dog foretages en konkret bedømmelse af foreningens vedtægter og foreningens eventuelle faste praksis med henlæggelser.

I den nævnte sag tillod vedtægterne ikke en lavere pris end den lovbestemte og der var ikke langvarig fast praksis for hensættelser.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Henlæggelse af valuarmetoden

Indlægaf Løvendahl » 1/02/2012 18:17

Admin. Jens Arentoft skrev:Løvendahl, hvad kan du angive som støtte for dit synspunkt om afvisning af henlæggelser ?



Jeg afviser ikke henlæggelser, jeg afviser at foreningen ved en andelshavers salg af sin andel tilbageholder 100.000,-, af det beløb sælger har ret til, jf. andelsboliglovens § 5, og bruger disse på henlæggelser til forbedringer/kommende vedligeholdelsesarbejder. Denne fremgangsmåde for henlæggelser er efter min opfattelse i strid med andelsboliglovens § 5.

Jeg er af den opfattelse, at alle veldrevne andelsforeninger henlægger en del af det beløb, den hver måned får ind i boligafgift. Disse henlæggelser kan være henlagt i en fond, som efter generalforsamlingens beslutninger bruges til diverse vedligeholdelsesarbejder o. lign. Det i fonden opsparede beløb kan ikke medregnes ved beregning af andelsværdien.


molan skrev:
Der er mange andelsforeninger hvor man tøvede med at opskrive andelskronen, og det er ikke noget man har gjort i alle foreninger samtidigt.

Hvordan kan det så lade sig gøre?


Jeg tror du tænker på de enorme prishop, som visse foreninger oplevede, da det (desværre) blev muligt at anvende en valuarmetode ved beregningen af andelskronen. Lovgivningen var ikke gearet til, at tusinder af familiers økonomi blev lagt i hænderne på nogle få tilfældige valuarer. Det er en ugennemtænkt lovgivning, der tillader en valuar vurdering af en andelsejendom drevet af uprofessionelle bestyrelser, uden at stille meget skrappe lovkrav til valuarernes virke i forbindelse med lovens udformning.

En valuar kunne ringe en formand for en forening op og fortælle, at hvis foreningen betalte ham et honorar på et par hundrede tusinder kroner, så ville han gøre alle beboerne til millionærer til næste generalforsamling, hvor den nye regnskabsmetode skulle vedtages. Andelsboligerne blev fordoblet i værdi eller mere, og dem som solgte tjente tykt, da bankerne ukritisk lånet penge ud både til sælgere af andele og til selve foreningerne, da værdierne fremgik af regnskaberne og fordi de fleste andelsforeninger hæfter solidarisk for foreningens gæld.

Nogen foreninger valgte ikke at overgå til valuarmetoden, disse foreninger fortsatte med den offentlige vurdering som grundlag for foreningens ejendoms værdi. Disse foreninger har ikke oplevet prisboblerne nær så hårdt, som dem der fik fordoblet deres værdier den ene dag og indrettede sig herefter, og den næste dag mistede halvdelen eller mere af deres værdier, da markedet vendte. De sidstnævnte foreninger sidder surt i det i dag, og efterfølgende konkurser i disse foreninger gør, at mange beboere sidder tilbage med gældsposter, de skal gnave af på mange år ud i fremtiden.

Spørgsmålet er nok nærmere:

Hvorfor overlod lovgiver ved valuarmetodens indførelse tusinder af andelsbeboeres økonomiske skæbne til nogle få valuarer?
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Jeg søger p.t. nye udfordringer - se mit CV på http://www.lovendahl.eu
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 413
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 1/02/2012 22:39

blum skrev at der blev indført en buffer i andelskroneberegningen svarende til kr. 100.000 for hver lejlighed.
Det kan generalforsamlingen godt vedtage hvis vedtægterne tillader det eller der er en mangeårig praksis for det i foreningen.

1) En buffer i andelsværdiberegningen gør det ikke nemmere for foreningen at opnå lån. Banken tager hensyn til friværdien (ejendomsværdi minus gæld).

2) Ulempen ved demokrati er blandt andet at mindretallet må acceptere hvad flertallet beslutter.

Rimeligheden er at køber for en billigere pris fordi der mangler at blive udført renoveringsarbejder på ejendommen.

Hvis man vil drille dem der vil holde andelskronen kunstigt nede, så kan man foreslå at andelsværdien sættes til det maksimale og dem der vil skaffe billige boliger til køberne kan så selv sælge deres andel billigt. Så får alle sælgere det de vil have. :smile14:
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 1/02/2012 22:51

Med virkning fra den 1/6 1992 blev der indført krav om, at der skulle anvendes valuar ved fastsættelse af ejendommens handelsværdi. Før den 1/6 1992 indeholdt andelsboligloven ikke bestemmelse om hvilken uddannelse vurderingsmanden skulle have. Handelsværdimetoden eksisterede også tidligere og varluarkravet var en klar forbedring.

Jeg mener ikke at valuarerne generelt skal have skylden for problemerne på andelsboligmarkedet. Det var mere den voldsomme stigning i den offentlige ejendomsværdi pr. 1/10 2006 der fik andelsværdierne til at eksplodere over en bred kam. Den efterfølgnede finanskrise og økonomiske krise har efterfølgende sendt markedet ned igen.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Re: Henlæggelse af valuarmetoden

Indlægaf molan » 3/02/2012 10:31

Løvendahl skrev:
Admin. Jens Arentoft skrev:Løvendahl, hvad kan du angive som støtte for dit synspunkt om afvisning af henlæggelser ?



Jeg afviser ikke henlæggelser, jeg afviser at foreningen ved en andelshavers salg af sin andel tilbageholder 100.000,-, af det beløb sælger har ret til, jf. andelsboliglovens § 5, og bruger disse på henlæggelser til forbedringer/kommende vedligeholdelsesarbejder. Denne fremgangsmåde for henlæggelser er efter min opfattelse i strid med andelsboliglovens § 5.

Jeg er af den opfattelse, at alle veldrevne andelsforeninger henlægger en del af det beløb, den hver måned får ind i boligafgift. Disse henlæggelser kan være henlagt i en fond, som efter generalforsamlingens beslutninger bruges til diverse vedligeholdelsesarbejder o. lign. Det i fonden opsparede beløb kan ikke medregnes ved beregning af andelsværdien.


molan skrev:
Der er mange andelsforeninger hvor man tøvede med at opskrive andelskronen, og det er ikke noget man har gjort i alle foreninger samtidigt.

Hvordan kan det så lade sig gøre?


Jeg tror du tænker på de enorme prishop, som visse foreninger oplevede, da det (desværre) blev muligt at anvende en valuarmetode ved beregningen af andelskronen. Lovgivningen var ikke gearet til, at tusinder af familiers økonomi blev lagt i hænderne på nogle få tilfældige valuarer. Det er en ugennemtænkt lovgivning, der tillader en valuar vurdering af en andelsejendom drevet af uprofessionelle bestyrelser, uden at stille meget skrappe lovkrav til valuarernes virke i forbindelse med lovens udformning.

En valuar kunne ringe en formand for en forening op og fortælle, at hvis foreningen betalte ham et honorar på et par hundrede tusinder kroner, så ville han gøre alle beboerne til millionærer til næste generalforsamling, hvor den nye regnskabsmetode skulle vedtages. Andelsboligerne blev fordoblet i værdi eller mere, og dem som solgte tjente tykt, da bankerne ukritisk lånet penge ud både til sælgere af andele og til selve foreningerne, da værdierne fremgik af regnskaberne og fordi de fleste andelsforeninger hæfter solidarisk for foreningens gæld.

Nogen foreninger valgte ikke at overgå til valuarmetoden, disse foreninger fortsatte med den offentlige vurdering som grundlag for foreningens ejendoms værdi. Disse foreninger har ikke oplevet prisboblerne nær så hårdt, som dem der fik fordoblet deres værdier den ene dag og indrettede sig herefter, og den næste dag mistede halvdelen eller mere af deres værdier, da markedet vendte. De sidstnævnte foreninger sidder surt i det i dag, og efterfølgende konkurser i disse foreninger gør, at mange beboere sidder tilbage med gældsposter, de skal gnave af på mange år ud i fremtiden.

Spørgsmålet er nok nærmere:

Hvorfor overlod lovgiver ved valuarmetodens indførelse tusinder af andelsbeboeres økonomiske skæbne til nogle få valuarer?


Se her er helt enige med alt hvad du skriver, det er også sådan jeg ser det.
molan
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 519
Tilmeldt: 23/08/2011 22:15

Indlægaf molan » 3/02/2012 10:35

Admin. Jens Arentoft skrev:Med virkning fra den 1/6 1992 blev der indført krav om, at der skulle anvendes valuar ved fastsættelse af ejendommens handelsværdi. Før den 1/6 1992 indeholdt andelsboligloven ikke bestemmelse om hvilken uddannelse vurderingsmanden skulle have. Handelsværdimetoden eksisterede også tidligere og varluarkravet var en klar forbedring.

Jeg mener ikke at valuarerne generelt skal have skylden for problemerne på andelsboligmarkedet. Det var mere den voldsomme stigning i den offentlige ejendomsværdi pr. 1/10 2006 der fik andelsværdierne til at eksplodere over en bred kam. Den efterfølgnede finanskrise og økonomiske krise har efterfølgende sendt markedet ned igen.


Jeg synes faktisk Løvendahl har en fin pointe I at varluarmetoder har forværret pristigeren og nu boblen yderligere, selvom den offentlige ejendomsvurdering også har hjulpet til.
molan
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 519
Tilmeldt: 23/08/2011 22:15

Re: Henlæggelse til vedligehold - er det overhovedet lovligt

Indlægaf Philipsen » 6/05/2015 17:11

Hej alle

Ved at dette er en gammel tråd, men håber der stadig er nogle aktive kloge sjæle, som har lyst til, at være behjælpelige :)

Først og fremmest lidt opklarende spørgsmål:

Er det korrekt forstået, at henlæggelser bruges til, at holde værdien af de enkelte andelsboliger 'nede', f.eks. en andelsboligforening efter den gamle ånd, hvor det handlede om billige boliger som almindelige mennesker, studerende, pensionister, m.m. havde råd til, at købe og sidde i?

Ydermere og at det var henlæggelsernes størrelse, som afgjorde hvilken størrelse lån, man som foreningen kan tillade sig at optage, således at har man henlæggelser for 50.000.000 og der pt. er løbende lån for 20.000.000, så ville man kunne optage lån for yderligere 30.000.000?

Sidste spørgsmål og det som er sagens kerne - hvorledes ville man som forening kunne bruge alt dette hvis man eksempelvis vil have lavet altaner i foreningen og det er et 10.000.000 projekt?
Hvordan skaber man den mindst mulige huslejestigning for den enkelte beboer?

mange tak for jeres tid og glæder mig til at se et svar.

mvh

Philipsen
Philipsen
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 6/05/2015 17:02

Re: Henlæggelse til vedligehold - er det overhovedet lovligt

Indlægaf molan » 1/10/2015 11:00

Philipsen skrev:Er det korrekt forstået, at henlæggelser bruges til, at holde værdien af de enkelte andelsboliger 'nede', f.eks. en andelsboligforening efter den gamle ånd, hvor det handlede om billige boliger som almindelige mennesker, studerende, pensionister, m.m. havde råd til, at købe og sidde i?


Nej, det bruges til at holde en stabil pris, så en køber ikke pludselig står med et tab få måneder efter køb, fordi at man først optager lån til eks. nyt tag på det tidpunkt. Så nedskrivning af andelsværdien til under det mulige er normalt for at stabilisere prisen og reducerer tab i handle med andele.

Philipsen skrev:Ydermere og at det var henlæggelsernes størrelse, som afgjorde hvilken størrelse lån, man som foreningen kan tillade sig at optage, således at har man henlæggelser for 50.000.000 og der pt. er løbende lån for 20.000.000, så ville man kunne optage lån for yderligere 30.000.000?


Nej, det er alene forenings friværdi som er afgørrende for optagelse af lån. Omvendt så vil optagelse af lån betyde nedskrivning af andels krone hvis der ikke er tilstrækkelig henlæggelser til at holde værdien.

Philipsen skrev:Sidste spørgsmål og det som er sagens kerne - hvorledes ville man som forening kunne bruge alt dette hvis man eksempelvis vil have lavet altaner i foreningen og det er et 10.000.000 projekt?
Hvordan skaber man den mindst mulige huslejestigning for den enkelte beboer?


Huslejestigning er et helt andre emne, du kan holder huslejestigning ned i den forbindelse ved at have lavet en opsparing i foreningen på forhånd for at reducere behovet for lån, dernæst er låne periodens længde samt renten afgørrede for huslejestigning. Jo flere år man låner over, jo minder huslejestigning har og nu, men jo dyre bliver det dog samlet set.
molan
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 519
Tilmeldt: 23/08/2011 22:15

Re: Henlæggelse til vedligehold - er det overhovedet lovligt

Indlægaf Philipsen » 1/10/2015 11:05

Tak for det fine svar Molan :)
Philipsen
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 6/05/2015 17:02


Tilbage til Andelsværdi

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster