af Løvendahl » 12/09/2012 14:17
Et bestyrelsesmedlem skal have samme indsigt som andre bestyrelsesmedlemmer, medmindre jeres vedtægter hjemler andet. Eksempelvis kan vedtægten give formanden eller to/flere bestyrelsesmedlemmer i forening ret til at tegne foreningen (indgå bindende aftaler på alle andelsmedlemmernes vegne).
Sagen lyder som ren chikane overfor et bestyrelsesmedlem, fordi et flertal i bestyrelsen vil banke vedkommende på plads. Det er imidlertid ikke sådan bestyrelsesarbejde foregår. Bestyrelsen er valgt af generalforsamlingen til at administrere foreningen. Efterfølgende kan formanden og et flertal i bestyrelsen ikke lave om på generalforsamlingens beslutning ved at ekskludere et bestyrelsesmedlem fra bestyrelsen, hvilket reelt er det der sker, når vedkommende ikke må deltage i bestyrelsesarbejdet.
Hvis formanden og den øvrige bestyrelse ikke kan samarbejde med et bestyrelsesmedlem, er der kun éen måde, de kan komme af med det medlem på. Formaden og bestyrelsen skal indkalde til en generalforsamling, hvor de kan opstille en anden kandidat i stedet for den person, som de vil have ud af bestyrelsen. Vælger et flertal på generalforsamlingen forsat at stemme, på den person, som formanden og den øvrige bestyrelse har samarbejdsproblemer med, må formanden og den øvrige bestyrelse enten samarbejde med bestyrelsesmedlemmet eller gå af.
Brevet som bestyrelsen ikke besvarer, ved jeg ikke hvad indeholder, hvorfor jeg ikke ved, hvor vigtigt det er? Der er stor forskel på, om man ønsker en andelskøber godkendt, så man kan sælge sin bolig til den 1. i næste måned, eller om man blot spørger ind til, hvilken ordning foreningen skal have for eksempelvis snerydning til vinter.
Er brevet vigtigt, vil jeg sende et anbefalet påkrav, hvor det i overskriften fremgår, at brevet er et påkrav. Af teksten vil det fremgå, at hvis bestyrelsen ikke efterkommer mit påkrav, om at svare og handler på denne opfordring, så ville jeg gøre de mislighedsbeføjelser gældende, som jeg har krav på i den konkrete situation. Eksempelvis, hvis jeg ikke kan få godkendt en andelskøber inden den 1. i næste måned, så denne kan overtage min andelsbolig fra denne dag, så vil jeg kræve erstatning fra foreningen for alle ekstra udgifter, som jeg må afholde på grund af bestyrelsens forsinkelse af sagsbehandlingen i forbindelse med mit salg.
Alle bestyrelsesmedlemmer har som udgangspunkt lige adgang til informationer fra administrator om foreningens økonomi. Hvis administrator er advokat, som noget tyder på, når du taler om god advokatskik, så bed ham begrunde, hvorfor han har ret til at forskelsbehandle det konkrete bestyrelsesmedlem. Herefter kan bestyrelsesmedlemmet klage over advokaten til advokatnævnet, med påstand om, at det ikke er god advokatskik, at nægte et generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem adgang til at se dokumenter, som andre bestyrelsesmedlemmer har adgang til. Hos advokatnævnet vil advokat-administratoren blive afkrævet svar på påstanden, og selvom advokaten skulle vinde, kan han ikke kræve omkostninger dækket i forbindelse med en sag hos advokatnævnet. Taber han, vil administrator nok få en bøde på mellem kr. 5-50.000.
Senest rettet af
Løvendahl 7/11/2013 11:34, rettet i alt 1 gang.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.
Venlig hilsen
Løvendahl
Cand.jur.Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på
info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00