Hjælp!
Resume: Hvad gør man når vurderingsrapporten er ukorrekt?
Problem kort fortalt: Løsøre indgår pludselig som tilpasset løsøre og hårde hvidevarer er afskrevet over 20 år.
Håber nogen kan hjælpe med at besvare vores nedenstående spørgsmål!
Vi har netop underskrevet salgsaftale på en andelsbolig hvor der er for over 300.000kr i forbedringer. Vi kan nu se at vurderingsrapporten er ukorrekt udfærdiget. Det virker som om dette er den nye "sofistikerede" måde at få penge under bordet på! Hvad gør man så???
Vi overtager først lejligheden om nogle uger, så vi har stadig de 14 dage (efter overdragelsen) til at "fremlægge" sagen for sælger.
Jeg håber der er nogen som kan hjælpe os med nedenstående.
Vurderingsrapporten er udarbejdet af en "professionel" vurderingsmand/arkitekt firma. Vi kan dog se, at rapporten indeholder mange fejl i forhold til ABF-håndbogens anbefalinger, hvilke andelsboliforeningens vedtægter henviser til.
Dette mener vi må være forkert afskrevet:
1. Der er for fire år siden lavet køkken-alrumfor 230.000kr. Heraf står skabe, borde og faste hvidevarer som en samlet post til 155.000kr i vurderingsrapporten og alt afskrives over 20 år. Opvaskemaskine, køle/fryseskab og emhætte integreret i køkkenet er altså afskrevet over 20 år. Burde disse hårde hvidevarer ikke være afskrevet over 10 år?
2. Hvis vi fra sælger kan fremskaffe kvitteringer på disse hvidevarer, burde vurderingsmanden så ikke rette rapporten og vi kan kræve det for meget betalte tilbage af sælger?
3. Ved henvendelse sagde vurderingsmanden at han havde fået fremvist en samlet regning på køkkenet (inkl hårde hvidevarer) og deraf afskrevet det således. Vi mener dette er uprofessionelt/sjusket arbejde. Han burde vel have spurgt efter kvitteringer eller have skønnet værdien af de hårde hvidevarer og afskrevet disse over 10 år, eller???
4. Hvilken afskrivningskurve anvendes til nedenstående ting (de er nemlig også bare kommet med i den samlede afskrivning på 20 år)?
El-skuffer opsat i køkken, altså med en el-motor (1200kr/motor) tilsluttet hver enkelt skuffe.
Quooker (leverer kogt vand) installeret i køkken.
5. Der indgår også en del ting i rapporten som ifølge ABF-håndbogen faktisk er løsøre.
Der er klædeskabe i soveværelset, som står op af væggen. De er ikke indbyggede i en niche, opsat væg-til-væg elleromgivet af en gulvliste eller andet. De kan fjernes bare ved at blive "båret væk" og man vil ikke kunne se at de har stået noget. Er disse da løsøre?
6. Der er en post i forbedringsrapporten som hedder "seng+væg+ekstra skabe" til 17000kr. Sælges tager sin dyre elevationsseng og sengestel med. Så skal vi vel ikke betale for denne seng?
7. Spørgsmål vedr slidtage
Vurderingsmanden har bare opdateret en gammel rapport,som stammer fra to år tidligere, hvor han var ude og besigtige lejligehden. I den gamle rapport står der at "gulve er slebet og lakeret". I mellemtiden har sælger malet gulvet hvidt i køkken og det er nu helt slidt ned der, hvor de har gået meget. Det kræver en ekstraordinær genopretning (afhøvling) af få gulvet tilbage til "slebet og lakeret" tilstand. Burde vi få et afslag fordi vurderingsrapporten forudsætter at "gulve er slebet og lakerede"?
8. Har vi krav på at få udlevet kvitteringer på de ting, hvor købsprisen ifølge vurderingsrapporten er dokumenteret?
9. Har vi krav på at få udlevet kvitteringer på hårde hvidevarer?
10. Er det bestyrelsen (såfremt de er enige med os), som skal bede vurderingsmanden om at udarbejde en ny korrekt rapport? Eller er vi nødt til at hyre en advokat?
11. Der bliver kun tilbageholdt 30000kr til sikkerhed for mangler etc men vil man egentlig ikke kunne få et større beløb tilbage hvis bestyrelsen/ny vurderingsrapport viser at man har krav på dette? Købesummen indbetales til og er vel hos administrator indtil 14 dage efter overdragalse?.
Vi sætter virkelig stor pris på jeres hjælp.
Mvh
Meriam