udelukkelse af best.medlem?

Om bestyrelsens kompetance, pligter og rettigheder.

udelukkelse af best.medlem?

Indlægaf Sandra » 5/09/2012 22:48

Kan man som bestyrelse - hvis der er flertal - udelukke et bestyrelsesmedlem?
Hvis ja - efter hvilken § og hvordan forholder man sig? Er det nok skriftligt at meddele det pågældende best.medlem at han/hun er udelukket?
Sandra
Novice
Novice
 
Indlæg: 11
Tilmeldt: 21/08/2012 16:40

Re: udelukkelse af best.medlem?

Indlægaf Løvendahl » 6/09/2012 03:21

Hvis bestyrelsesmedlemmet er inhabil i en sag, kan det udelukkes. Hvis bestyrelsesmedlemmet kan umyndiggøres, kan det udelukkes.

Hvad er den konkrete problemstilling?
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Re: udelukkelse af best.medlem?

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 6/09/2012 10:21

Ud over særlige situationer, som Løvendahl navner, kan et bestyrelsesmedlem kun udelukkes ved vedtagelse af et mistillidsvotum på en generalforsamling.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Re: udelukkelse af best.medlem?

Indlægaf Sandra » 6/09/2012 18:49

Hej Løvendal
må jeg skrive pb til dig? Er ny i dette forum, så ved ikke helt, hvordan det fungerer
Sandra
Novice
Novice
 
Indlæg: 11
Tilmeldt: 21/08/2012 16:40

Re: udelukkelse af best.medlem?

Indlægaf Løvendahl » 11/09/2012 13:03

Sandra skrev:Hej Løvendal
må jeg skrive pb til dig? Er ny i dette forum, så ved ikke helt, hvordan det fungerer


Du beskriver "problemet" med bestyrelsesmedlemmet her i forummet, og så byder jeg eller andre ind med en løsning.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Re: udelukkelse af best.medlem?

Indlægaf Sandra » 11/09/2012 15:43

Et best.medlem er med i en bestyrelse med mange uenigheder, med en noget dominerende formand, der som regel får sin vilje.

Vedkommende giver ham ikke altid ret, og står derfor meget alene. For et stykke tid siden havde den samlede bestyrelse lagt brev i postkassen, at de ikke kunne arbejde sammen med det pågældende best.medlem mere, som derfor ikke ville modtage flere informationer, hverken fra bestyrelsen eller administrator. De mente, der var lækket fortrolige oplysninger, uden at komme med konkrete eksempler i brevet.

Tidligere havde de slettet adgang til samtlige elektroniske dokumenter, (alt omkring foreningen er scannet og lagt elektronisk) og få dage senere slettet netbankadgang.

Er det overhovedet lovligt? På intet tidspunkt har bestyrelsen talt med vedkommende om, de mente, der var et problem. Tværtimod. Personen har flere gange skrevet til bestyrelsen omkring drøftelse/løsning af en meget "tung" sag, men ingen fra bestyrelsen har besvaret disse mails. Håber, en kan svare, da foreningens administrator ikke må tale med "modparten", når det er et flertal i bestyrelsen, der har taget beslutningen. Iflg. ham selv vil det være imod god advokatskik.

Det omtalte brev skal jo besvares - på den ene eller anden måde, da bestyrelsen har forlangt, personen offentligt skal meddele at man ikke genopstiller ved næste generalforsamling, da de ellers vil stille et mistillidsvotum.

Hvis man ønsker aktindsigt, hvordan griber man det an?. Er det bestyrelsen eller administrator? Hvor meget har man ret til at se?

Med venlig hilsen
Sandra
Novice
Novice
 
Indlæg: 11
Tilmeldt: 21/08/2012 16:40

Kun generalforsamlingen kan udelukke et bestyrelsesmedlem

Indlægaf Løvendahl » 12/09/2012 14:17

Et bestyrelsesmedlem skal have samme indsigt som andre bestyrelsesmedlemmer, medmindre jeres vedtægter hjemler andet. Eksempelvis kan vedtægten give formanden eller to/flere bestyrelsesmedlemmer i forening ret til at tegne foreningen (indgå bindende aftaler på alle andelsmedlemmernes vegne).

Sagen lyder som ren chikane overfor et bestyrelsesmedlem, fordi et flertal i bestyrelsen vil banke vedkommende på plads. Det er imidlertid ikke sådan bestyrelsesarbejde foregår. Bestyrelsen er valgt af generalforsamlingen til at administrere foreningen. Efterfølgende kan formanden og et flertal i bestyrelsen ikke lave om på generalforsamlingens beslutning ved at ekskludere et bestyrelsesmedlem fra bestyrelsen, hvilket reelt er det der sker, når vedkommende ikke må deltage i bestyrelsesarbejdet.

Hvis formanden og den øvrige bestyrelse ikke kan samarbejde med et bestyrelsesmedlem, er der kun éen måde, de kan komme af med det medlem på. Formaden og bestyrelsen skal indkalde til en generalforsamling, hvor de kan opstille en anden kandidat i stedet for den person, som de vil have ud af bestyrelsen. Vælger et flertal på generalforsamlingen forsat at stemme, på den person, som formanden og den øvrige bestyrelse har samarbejdsproblemer med, må formanden og den øvrige bestyrelse enten samarbejde med bestyrelsesmedlemmet eller gå af.

Brevet som bestyrelsen ikke besvarer, ved jeg ikke hvad indeholder, hvorfor jeg ikke ved, hvor vigtigt det er? Der er stor forskel på, om man ønsker en andelskøber godkendt, så man kan sælge sin bolig til den 1. i næste måned, eller om man blot spørger ind til, hvilken ordning foreningen skal have for eksempelvis snerydning til vinter.

Er brevet vigtigt, vil jeg sende et anbefalet påkrav, hvor det i overskriften fremgår, at brevet er et påkrav. Af teksten vil det fremgå, at hvis bestyrelsen ikke efterkommer mit påkrav, om at svare og handler på denne opfordring, så ville jeg gøre de mislighedsbeføjelser gældende, som jeg har krav på i den konkrete situation. Eksempelvis, hvis jeg ikke kan få godkendt en andelskøber inden den 1. i næste måned, så denne kan overtage min andelsbolig fra denne dag, så vil jeg kræve erstatning fra foreningen for alle ekstra udgifter, som jeg må afholde på grund af bestyrelsens forsinkelse af sagsbehandlingen i forbindelse med mit salg.

Alle bestyrelsesmedlemmer har som udgangspunkt lige adgang til informationer fra administrator om foreningens økonomi. Hvis administrator er advokat, som noget tyder på, når du taler om god advokatskik, så bed ham begrunde, hvorfor han har ret til at forskelsbehandle det konkrete bestyrelsesmedlem. Herefter kan bestyrelsesmedlemmet klage over advokaten til advokatnævnet, med påstand om, at det ikke er god advokatskik, at nægte et generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem adgang til at se dokumenter, som andre bestyrelsesmedlemmer har adgang til. Hos advokatnævnet vil advokat-administratoren blive afkrævet svar på påstanden, og selvom advokaten skulle vinde, kan han ikke kræve omkostninger dækket i forbindelse med en sag hos advokatnævnet. Taber han, vil administrator nok få en bøde på mellem kr. 5-50.000.
Senest rettet af Løvendahl 7/11/2013 11:34, rettet i alt 1 gang.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Re: udelukkelse af best.medlem?

Indlægaf Sandra » 13/09/2012 15:56

Hej Løvendal
Tak for dit hurtige og meget uddybende svar. Det var lidt af en mundfuld. Tænkte nok, det ikke var lovligt, men også en svær balancegang, da vedkommende jo fortsat skal bo i bebyggelsen.

Ved du noget om aktindsigt?

Med venlig hilsen
Sandra
Novice
Novice
 
Indlæg: 11
Tilmeldt: 21/08/2012 16:40

Re: udelukkelse af best.medlem?

Indlægaf Løvendahl » 13/09/2012 16:13

Ja, jeg kender lidt til aktindsigt.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Re: udelukkelse af best.medlem?

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 13/09/2012 16:17

Der kan læses lidt om aktindsigt på
http://www.ejendomsadministration.nu/pr ... ninger.htm
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Re: udelukkelse af best.medlem?

Indlægaf Sandra » 14/09/2012 21:37

Hvis man ønsker aktindsigt, hvordan griber man det an?. Er det bestyrelsen eller administrator? Hvor meget har man ret til at se?
Sandra
Novice
Novice
 
Indlæg: 11
Tilmeldt: 21/08/2012 16:40

Re: udelukkelse af best.medlem?

Indlægaf Løvendahl » 15/09/2012 19:42

Jeg ville skrive til vedkommende, som sad med de informationer, som jeg ønskede aktindsigt i, og bede vedkommende om at sende en kopi af dem.

Hvis jeg ikke må få aktindsigt, vil jeg efterfølgende bede om en begrundelse på, hvorfor jeg ikke må få aktindsigt.

Herefter ville jeg vurdere min interesse som relevant part til at få aktindsigt i det pågældende materiale mod argumentet imod, hvorfor jeg ikke må få aktindsigt heri.

Sad jeg i en bestyrelse og ikke måtte få aktindsigt i regnskaberne, ville jeg ikke kunne danne mig et overblik over, hvordan jeg skulle agere som bestyrelsesmedlem i denne forening. En sådan sag om aktindsigt ville jeg bestemt vinde i retten. Det samme ville gælde, hvis der verserende sager mellem bestyrelsen og andelsboligmedlemmer eller andre. Hvis jeg blot havde kendskab til indholdet af regnskaberne og de verserende sager, men ikke kunne se CPR-oplysninger / eller sagerne var anonymiseret, så tror jeg ikke, at jeg kunne gøre krav på disse personfølsomme oplysninger, med mindre disse var væsentlige for, at jeg kan forstå regnskaberne eller den verserende sag, hvilket sjældent vil være tilfældet.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55


Tilbage til Bestyrelsen

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster