Admin. Jens Arentoft skrev:I din udmærkede information om swaps kunne du også skrive lidt om problemet med stigende afdrag i perioder med lav rente på realkreditlånet.
En ulempe ved renteswap er, at efterfølgende rentefald på realkreditlånet vil medføre højere afdrag. Foreningens samlede låneydelse (swaprente + højere afdrag) vil så stige i den periode der er lav rente.
Det problem kan man løse med afdragsfri lån, men så har man 2 udskældte låneprodukter: Renteswap og afdragsfrihed.
Det er meget interessant du nævner det.
Jeg har hele tiden ment (uden at være egentligt uddannet økonomon eller jurist) at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fuldstændigt har misforstået renteswaps anvendelse i andelsforeninger.
Renteswaps bruges, som jeg kender det, dels til at sikre et renteloft for låntager (sådan blev de solgt i sin tid) og samtidigt gøre realkreditlån inkonvertible og dermed binde låntager i en vis periode (måske i hele løbetiden) og i de tilfælde, hvor lånet er inkonvertibelt og uopsigeligt fra bankens side har renteswapens værdi jo
ingen indvirkning på foreningens nettoformue overhovedet! Renteswapen er en fodnote, et fiktivt instrument.
Jeg synes at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ikke mindst Brian Mikkelsen (jvf. ABF's indstilling til at fjerne kravet om indregning og ministerens svar på dette) slet ikke har forstået dette.