Dejligt, at opdage, at der er kommet en hjemmeside som jeres.
Jeg er en 65 årig kvinde, som pr. 1. august 2012 har købt en andelsbolig.
Pris for andelsbevis = 785.000 kr.
Overpris for forbedringer (nyt køkken, baggang og bad 2011) = 110.000 kr.
Ved overdragelsen var der ingen synlige fejl og mangler med her ca.
2½ måned efter opdager jeg at stort set alle fliser i køkkenet og baggangen
er "skrokke". Jeg konsulterer en murer, som konstaterer, at det sikkert kun
er et spørgsmål om tid før end fliser(ne) vil knække og han vil foreslå omlægning
af alle fliserne, idet man ikke kan være sikker på at få de samme fliser mere.
Han mener desuden, at fejlen er opstået fordi man, da man lagde fliserne, havde
tilsluttet gulvvarmen for tidligt, hvorved bindemidlet er tørret lidt ind.
Jeg retter henvendelse til formanden for andelsboligforeningen, som fortæller mig,
at problemet udelukkende er mit fordi jeg ikke har gjort indsigelse indenfor 30 dage.
Samme besked får jeg ved sælger, som i parentes bemærket selv har udført al arbejdet.
Kan det være rigtigt ???
Mange hilsner
Lise Lotte, Vejle