udlejning af foreningens parkeringspladser

Her kan du spørge andre om deres mening om et andelsbolig-emne. Afstemninger er samlet her for overskuelighedens skyld.

udlejning af foreningens parkeringspladser

Indlægaf Buch » 6/03/2014 10:56

Jeg er nyslået ejer af en andelsbolig. Foreningen ejer 12 parkeringspladser til 25 andele. Parkeringspladserne udlejes for kr. 150 pr. måned til andelshaverne, og der er selvfølgelig venteliste.

Hvorledes kan jeg få prisen sat op - alternativt lejeaftalerne annulleret? Synes ikke, det er muntert at stå på venteliste for mine egne penge.

Jeg har regnet på, at foreningen ville kunne generere en merindtægt på mellem 72000 og 180000 om året, hvis prisen blev sat op. Hvem er ansvarlig for den tabte indtægt gennem årene? Hvem er ansvarlig for prisregulering? Er det (ekstern) administrator, bestyrelsen eller den samlede generalforsamling?

Min bekymring går på, at jeg til næste generalforsamling, hvor jeg vil fremsætte forslag om væsentlig prisstigning, ikke kan få flertal for forslaget, hvis ikke alle 13, der ikke har parkeringsplads, møder op.

Har formanden for bestyrelsen pligt til at formidle alle indkomne forslag til andelshaverne inden generalforsamlingen; for så skal de nok møde op med udsigt til nedsættelse af boligafgiften med fra 260 til 600 kr. pr. måned.

Med forårshilsen
Buch
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 6/03/2014 10:29

Re: udlejning af foreningens parkeringspladser

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 23/03/2014 21:24

Du kan f.eks. stille forslag om at den månedlige leje af parkeringplads sættes op til kr. 500 eller kr. 400 eller kr. 300 eller kr. 200. Så kan der på generalforsamlingen startes med det mest vidtgående forslag på kr. 500. Bliver det ikke vedtaget går man videre til næstdyreste forslag.

Det fremgår af vedtægterne hvordan du skal fremsætte forslagene og hvordan medlemmerne skal informeres om dem.

Hvis der ikke tidligere er vedtaget stigninger, så er der ikke noget erstatningsansvar for manglende stigninger.

Hvis den samlede årlige lejeindtægt kommer over kr. 50.000 bør foreningen spørge revisor om der skal lægges moms til lejen.
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1911561&vId=0
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1714393
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg


Tilbage til Afstemninger

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster