Hej,
Vi er en stor familie som bor i en andelslejlighed. Desværre er lejligheden lidt for lille og vi har kigget på muligheder for sammenlægning. Personen i lejligheden ved siden af har ikke boet i sin lejlighed de sidste 1½ år, men istedet har fremlejet den - f.eks. gennem Airbnb. Desuden har han købt en ejerlejlighed et andet sted i byen, men beholdt folkeregisteradressen på andelsboligens adresse. Vi har klaget til bestyrelsen over andelhaverens åbenlyse overtrædelse af beobelseskravet og den ulovlige fremleje. Bestyrelsen har været noget passive, men efter noget pres, endelig haft telefonisk kontakt til andelshaveren som kommer med en lang forklaring på hvorfor han ikke har overholdt andelsboligforeningens regler. Desuden skriver han tilbage på email, at han ikke var klar over vores foreningens regler, hvilket jeg er meget tvivlsom overfor, eftersom han selv har været bestyrelsesmedlem. Han oplyser at han vil flytte tilbage om et ½ år.
Jeg tvivler på at han flytter tilbage efter ½ år, men udelukkende er interesseret i at trække tiden. Desværre er bestyrelsen meget passiv og jeg tvivler på de vil gøre yderligere for at få ham til at overholde sin bopælspligt eller sælge andelen. Derimod vil de sikkert tilgive overtrædelserne og godkende fremlejen med tilbagevirkende kraft. Er dette lovligt for bestyrelsen? Bør bestyrelsen ikke skive et brev til andelshaveren om at han straks skal flytte tilbage til sin lejlighed eller sælge den? kan man som almindelig andelshaver klage over sin bestyrelses afgørelser?