Hej alle,
min bestyrelse har med kort varsel indkaldt til ekstraordinær generalforsamling mhp. (nemmere?) at skaffe beslutningsdygtigt flertal til en række vedtægtsændringer.
Et af de oprindelige forslag gik på at overgå fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Forslaget er dog fjernet igen i selve indkaldelsen (ingen årsag anført).
Mit spørgsmål er:
kræver valg af valuar i stedet for offentlig vurdering som værdiansættelse overhovedet en egentlig vedtægtsændring??
Andelsboligloven fastsætter jo valuar som en af de tre muligheder. Så må det vel være godt nok... (?)
Er der nogle formalia ud over at den fremtidige andelskronepris skal vedtages ved GF?
Jeg tænker her på fx:
1) behøves det overhovedet at blive besluttet til en generalforsamling at overgå til valuar eller kan bestyrelsen af sig selv beslutte dette?
2) valg af selve valuar. Her viser historikken, at det ikke er ligegyldigt hvem man vælger. Er det bestyrelsen som egenrådigt vælger med hvem man vil indgå aftale, eller har resten af foreningen noget at skulle have sagt?
Mvh