Jeg er ved at købe en 2. sals andelslejlighed (øverste etage), hvor der er nedsænkede lofter i alle rum undtagen køkken og bad. Lofterne er beklædt med nogle mørke træfinerplader af ukendt årgang.
I vurderingsrapporten, som sælger har fået udført, står der blot, at el-installationer i loftet skal lovliggøres - ikke at selve lofterne er ulovlige.
Men alt hvad jeg kunnet finde af information på nettet om sådanne lofter, ser ud til at dømme dem ulovlige pga. brandfare, inklusive Bygningsreglementet (BR95).
Mit spørgsmål er derfor, om der er nogle undtagelser til Bygningsreglementet, som gør at de kan være lovlige - f.eks. tidspunktet for monteringen, som formentlig er sket i 1980erne eller tidligere? Eller andre forhold?
På forhånd tak
Lars