Vi har fået konstateret skimmelsvamp langs fodliste i vores soveværelse. Ydermuren som den er opstået ved er ikke isoleret eller nærmere starter isoleringen først i 1.2 meters højde. Vi har fået to besigtigelser af eksperter, den ene afholdt vi selv udgift til dog på foranledning af bestyrelsen. Da bestyrelsen mente at den rapport var for vag i skyldsspørgsmålet bestilte de herefter deres egen som de afholdte udgifterne til. De mener nu at denne rapport har været mere tydelig, til trods for at jeg med mine u-juridiske øjne mener det er den samme konklusion de har nået i begge rapporter. Begge rapporter beskriver at der er en ændret bruger adfærd(vi er to istedet for én som bor i lejligheden nu) og:
"Den primære årsag til skimmelvæksten vurderes, at skyldes periodisk kondensering på den nederste del af ydervæggen der udgør en konstruktionsbetinget kuldebro, kombineret med pe-riodisk forhøjet luftfugtighed, som til dels kan være beboerrelateret."
Er der nogen her som har erfaringer med lignende sager? Vi mener at der grundet manglende isolering er grundlag for at foreningen betaler for udbedringen men de vil have at vi betaler halvdelen? Er der ting som man skal være særligt opmærksom på sådan rent juridiskt?