Jeg bor i en ABF fra 1988 med 30-årige lån. Vores andelsværdi er efterhånden ca. 100.000 kr. højere end boligerne kan sælges til. Samtidig har vi en ret høj boligafgift, så jeg tror faktisk vi "sparer for meget op".
Jeg vil gerne stille et konstruktivt forslag på GF om at nedsætte boligafgiften og dæmpe stigningen i andelsværdien. Med det formål at alle - nye og kommende - beboere sparer penge og at andelene derfor bliver nemmere at sælge. Jeg har ikke forstand på økonomi, men jeg tænker fx. på en omlægning af lån til nye 30-årige lån, så ydelsen falder. Jeg vil ikke foreslå afdragsfri lån, for det synes jeg er asocialt overfor kommende andelshavere, men jeg synes også det er forkert at vi betaler en høj husleje nu - uden at kunne realisere en værditilvækst - for at man kan sidde afdragsfrit om 14 år.
Har I nogle ideer til hvad jeg kan foreslå og hvordan jeg griber det an? Hvad skal jeg undersøge & hvor? Gode informationskilder? Der var noget i ABF-nyt sidste år, men det var vist om de afdragsfrie lån. Kan GF pålægge bestyrelsen at udarbejde et konkret forslag? Jeg har jo ikke adgang til detaljerede oplysninger om lånene osv. Vi er selvadministrerende og jeg tror ikke der er nogen som har ret meget forstand på økonomi.