Der er vandskade i skillevæg mellem badeværelse og opholdsrum i den andelslejlighed jeg lige har overtaget. Vandet trænger ind fra badeværelset. Vandskaden blev ikke opdaget i forbindelse med udfærdigelsen af vurderingsrapporten (ejendomsadministrationens), men blev meldt til bestyrelsen 4 dage efter overtagelsen og altså inden for 14-dages-fristen.
I vurderingsrapporten er der sat et par tusinde kroner af til udskiftning af enkelte fliser i badeværelset, men der står specifikt at der ikke er tale om renovering. Jeg havde en fagmand ude og se på skaden. Han har dømt badeværelset helt ubrugeligt i nuværende tilstand og mener ikke at det vil være tilstrækkeligt at 'lappe' her og der, men at der skal en fuld renovering til før det kan benyttes hvis jeg skal undgå vandskade fremover. Hans rapport er sendt til bestyrelsen. Vurderingsmanden holder fast i at renovering som sådan ikke er nødvendig (uden dog at have set rummet eller væggen igen). Hvor står jeg så?
Mvh
MM