Jeg købte pr. 01.09.04 en andelslejlighed. I kontrakten var der en klausul, hvori sælger sikres en evt. værdistigning af lejligheden, der måtte vedtages på kommende general forsamling. Vurdering af ejendommen var foretaget d. 30.06.04. men altså endnu ikke godkendt - og ved købet kunne jeg ikke få oplyst om der forelå en stigning eller hvad den evt. ville være på. Et ca. beløb på kr. 5-8000 blev dog nævnt i hast. Prisen på lejligheden var iflg. købskontrakt kr. 150.000. På generalforsamlingen - en måned senere godkendes en stigning på kr. 50.000.
Jeg opkræves nu kr. 50.000 af sælger, men har INGEN muliged for at betale et sådant beløb. Jeg er studerende og har lånt hvad jeg kunne for at købe lejligheden. Er en sådan sikring af værdistigning lovlig? En ubekendt usikkerhed ifb.m. køb forekommer mig absurd når den når denne størrelsesorden. På generalforsamlingen var emnet oppe og vende, idet vi er 4 købere der er i samme båd. Klausulen om sikring af værdistigning er ny og tilsyneladende indføjet af sælgere/ejendomsadministrationen. Bestyrelsen har ikke 'godkendt' indføjelsen - og den er ikke vedtaget på generalforsamlingen? Kan jeg stille noget op eller må jeg betale?
Jeg håber på svar, da jeg er meget fortvivlet.