Skjulte huller i loft

Om etablering, salgsværdi, lovlighed og dokumentation.

Skjulte huller i loft

Indlægaf SertoliCell » 15/02/2005 18:13

Jeg har købt mine naboers lejlighed mhp. sammenlægningen. Efter overtagelsen konstaterede jeg, at der var et ulovligt sænket loft af træ i stuen (jvf. etagebyggeri). Dette gjorde jeg opmærksom på i det efterfølgende interne mangellistesyn.

Efter nu at have revet træloftet ned, ser jeg desværre, at der er flere store, dybe huller i det oprindelige pudsede loft ovenover. Værst er en 30 x 400 cm lang bræmme, der strækker sig hen over hele loftet, hvor en tidligere skillevæg antageligvis har hæftet. Hullerne går gennem puds, siv m.m., og jeg kan nærmest kigge op til hulrummet ovenover og se overboens gulvplanker.

Jeg ved med sikkerhed, at hullerne/det sænkede loft ikke er udført af de forrige ejere, men sandsynligvis lavet for år tilbage, måske endda inden andelsboligforeningen blev stiftet.

Ikke desto mindre ser jeg reparation af hullerne m.v. som en udbedring af decideret skade og ikke så meget som en "forbedring".

Kan jeg kræve, at andelsforeningen træder til og betaler for udbedringen af skaderne? Jeg har jo ingen som helst andel i loftets tilstand, og har netop måttet fjernet træloftet pga. diverse reglementer.
Jeg har bl.a. også som køber i sin tid efter reglerne måttet betale en sagkyndig ekstern vurderingsmand for syn af lejlligheden inden salget, som burde have konstateret div. mangler ved loftet.

mvh
SertoliCell
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: 15/02/2005 17:48

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 15/02/2005 19:44

Når der er tale om ulovlige trælofter skal du rette kravet mod sælger, og ikke mod andelsboligforeningen. Det kan du læse en dom om på
http://www.ejendomsadministration.nu/fe ... sbolig.htm

Den rimelige løsning må være, at sælger betaler for fjernelse af trælofterne og retablering af de oprindelige lofter, så du ikke får udgifter vedrørende lofterne.

Sælger kan som udgangspunkt rette krav mod den han/hun købte af, men det skal helst ske senest 6 måneder efter at man har købt.

Vurderingsmanden foretager normalt aldrig destruktiv undersøgelse, og køber skal altid selv foretage grundig undersøgelse af det købte. Det er købers pligt at dokumentere sine påstande om fejl og mangler.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg


Tilbage til Forbedringer og løsøre i lejligheden

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster

cron