Jeg har lige købt en andelslejlighed i Valby, hvor jeg har modtaget en vurderingsrapport, og jeg har et spørgsmål til vurderingen.
Andelslejligheden er synet af en arkitekt, som har sat kølefryseskab og ovn/komfur til at være særligt tilpasset, og derfor skal vi give 6.500 for 5-6 år gamle hvidevarer, som fagfolk siger ikke har nogen værdi idag pga."forældelse".
Jeg synes han har sat vurderingen for høj, da vi kan købe 5-6 år gamle hvidevarer på nettet for ikke over 1.000 kr.
Jeg har et spørgsmål til følgende paragraf:
Ifølge § 5 i andelsboligloven kan sælger af en andel kræve betaling for udførte forbedringer og inventar der er særligt tilpasset eller installeret i lejligheden.
Hvornår kan man sige at hårde hvidevarer er specielt tilpasset?!?
De hvidevarer der stod der, som køber vil have at vi skal overtage er jo de samme mål som dem vi har købt, og er nøjagtig de samme mål, som andre modeller i butikkerne, så det er jo standardmål... så kan de da ikke være specielt tilpasset. Eller hvordan hænger det sammen?!?
Jeg håber i kan hjælpe, for det er frustrerende at skulle give så mange penge for så gamle hvidevarer, når man faktisk kan få helt nye hvidevarer til samme pris.
Mvh
Jeanett Lemvigh Larsen