Jeg har selv eget trådløst netværk i hjemmet, og har haft nogen problemer med det. Samtidig har jeg også nogen erfaring med netværk, og jeg ved godt at det lydder mægtigt tillokkende at købe nogen routere/accesspoints, leje en forbindelse og vupti. Jeg tænkte også på at gøre det i vores andelsboligforening, men gik fra ideen igen. Den største grund, til at jeg ikke gjorde det, var at det er meget svært at få det, man drømmer om.
Hele ideen med at lave et fællesnetværk, er jo at få en hurtig internetforbindelse, til næsten ingen penge, ved at dele en større forbindelse. Og det med hurtig er lidt så som så.
Hvis man eks. lejer en linje med 2mbs eller 4mbs downstream fra en eller anden udbyder, så hedder upstreamen normalt 128-512 kbs, hvilket jo er en del mindre. En sådan linje kan uden problemer druknes af folk, der sidder og downloader, hvis de ikke indstiller deres programmer rigtigt, hvilket meget få gør. Jeg har selv en 2mbs linje, som jeg snilt drukner, hvis jeg ikke er lidt forsigtig. Prøv at koble 10 brugere på og se hvad der sker
Noget andet, er at hvis netværket er et 54mps type g netværk på WLAN siden, så er det til deling mellem alle brugere og først skal der fratrækkes overhead(fejl, gentransmitering). hvilket godt kan halvere hastigheden, og selv om at det stadig lyder som om at der er rigelig båndbrede, så viser praksis tit at det er der ikke. På mit eget hjemme netværk kan det være svært at streame musik (fra PC til en Kiss DVD) samtidig med at man downloader. Er Man derimod på et switched 100mps LAN er der 100mps til hver på det interne net og man undgår altså langt hen af vejen de flaskehalse der kan opstå på et trådløst netværk.
Et andet problem med deling af internetforbindelser generelt, er at det er meget svært at lave båndbredestyring. Jeg kender ingen produkter, der er tilgængelige for den almindelige forbrugers pengepung, som har en implementering af en eller anden slags båndbredestyring, som virker. Man kan godt få produkter (om de virker ved jeg ikke), som kan sørge for at interne forbindelser er garanteret en lige stor båndbrede ud på nettet, men det er ofte med den ulempe, at den individuelle båndbrede falder, fordi overskydende båndbrede ikke distribueres godt nok. Med andre ord, kan det være meget svært, at garantere brugerer en fast båndbrede, som man jo er garanteret ved almindelige udbydere, fordi man jo deles om en resource, som meget hurtigt slipper op. på et sådant netværk. Vælger man så at forsøge sig med flere internet linjer, for at få mere båndbrede, er det helt håbløst. Den eneste løsning, som jeg har set, som virker fuldt ud i forhold til båndbredestyring er denne her.
http://www.lartc.org/howto/
på en linuxbox, og den er som man hurtigt vil erfare ganske langhåret, selv om man kender til linux. Men den er naturligvis gratis (altså bortset fra computeren og netkortene) så helt galt er det ikke.
Skal man arbejde med trådløstnetværk, skal man i hvertfald nøje overveje om det kan opfylde ens krav til en internetforbindelse, specielt hvis der sidder folk på netværket med meget store forbrug.
Og som en sidste ting. Sørg for at købe ordentligt hardware.