af andelshajen » 15/09/2005 22:43
Kære Alle,
Jeg håber på et svar fra en af de rigtige kloge på det her spørgsmål.
Jeg bor i en støttet privat andelsboligforening - opført i 1990 - altså lige i slutningen af perioden, hvor den omkostningsbestemte husleje gælder. Jf. ABL §5,2 litra b. er det værdien som udlejningsejendom, der er grundlaget for valuarvurderingen. I dette tilfælde (jf. ovenfor) altså værdien som en udlejningsejendom under det omkostningsbaserede huslejeregime.
Læser man boligreguleringslovens § 9,2 og sammenholder det med den gennemsnitlige afkastningsgrad i markedet i dag på lejeboliger (ifl. ejendomsforeningen Danmark), så ser man 2 ting. Det tilladte afkast (14 %) er større end de gennemsnitlige 7%, som markedet i øjeblikket får.
Med andre ord. Jeg er ikke under det omkostningsbaserede regime alligevel.
Priserne pr. m2 på Nørrebronx, hvor jeg bor, er prisen for en 90 kvm ejendom typisk ca. 8000-10000 mdr. altså ca. 1066-1300 kr. m2. pr. år, hvis den er opført under det frie huslejeprincip. Skulle det svare til en afkast % på 7, som der er i markedet – kan jeg regne ud, at vores valuarvurdering er ca. 10 mio. kr. for lav.
Det er jeg naturligvis utilfreds med. For det ville betyde nogle hundrede tusinder for mig….Mit spørgsmål er derfor – for en valuarvurdering er jo en skønssag. Hvor pokker finder man en valuar, der tør sætte vurderingen lidt højt???
Andelsbolighajen