pm skrev:Udlejningsejendomme underlagt omkostningsbestemt leje sælges sjældent til under kr. 15.000 pr kvm (i københavn) - men prøv at se hvad valuarene vurderer jeres ejendomme til - yderst sjældent over kr. 9.000 så min opfordring er at få valuarene til at komme op på niveau med markedet.
Vi kan kun blive enige om, at vurderingerne bør stige til et realistisk niveau (hvis der altså i det hele taget bør foretages andre vurderinger end den pris, som en veloplyst køber og sælger frivilligt kan aftale sig frem til).
Men det er ikke nødvendigvis valuarernes skyld. Valuarerne kan sagtens være i lommen på en bestyrelse, der af politiske årsager ønsker en lavere vurdering (i strid med andelshavernes økonomiske interesser).
Det har vi tidligere vendt i
http://www.andelsbolig-debat.dk/andelsb ... .php?t=894 hvor jeg skrev om en grotesk lav valuarvurdering på kun 4.000 pr. kvm. i en YDERST attraktiv større ejendom.
Som andelshaver kan man i praksis ikke gøre ret meget ved dette, og løsningen må derfor være,
- enten at maksimalprisbestemmelserne helt fjernes
- eller at maksimalprisbestemmelserne bevares, men at det bliver op til hver enkelt andelshaver at indhente valuarvurdering (uafhængigt af hvad naboer og bestyrelse måtte have af sindsforvirrede politiske ønsker).
Når købere og sælgere i øvrigt kan finde ud af at handle ejerboliger, møbler, rugbrød, tøj, biler og alt muligt andet uden maksimalpriser, så kan de nok også finde ud af det på andelsboligområdet. ;-)