Min kæreste og jeg har fået tilbudt en andelslejlighed, som vi har sagt ja til. Vi mangler blot at modtage den endelige salgsopstilling og skrive under.
Vi er bekymret over, at der ikke fremlægger en vurderingsrapport af lejligheden, selvom sælger har oplyst os, at der ikke er nogen forbedringer i lejligheden. Det eneste sælger har tilføjet er løsøre. Så vidt vi ved, har bestyrelsen heller ikke gennemgået lejligheden.
Der står intet i foreningens vedtægter om, at lejligheden skal vurderes af en vurderingsmand. Der står, at efter overtagelsen, skal bestyrelse og køber gennemgå lejligheden for fejl og mangler. Vi mener dog ikke, at vi eller bestyrelsen er kompetent i forhold til at vurdere visse ting f.eks. el-installationer, fugt m.m. som vi ønsler bliver efterset.
Vi mener, at en vurderingsrapport kunne klarlægge fejl og mangler med det samme, samt vurderer løsørerne, så både sælger og vi var opmærksom på tingene på forhånd og at der ikke kommer nogle overraskelser for nogen af parterne. Vi ønsker ikke, at vi senere skal stå i en situation, at noget mangler eller er lavet ulovligt og at dette "blot" skal være en sag mellem sælger og os, hvis det bliver opdaget efter 14-dages fristen.
Kan man som køber kræve en vurderingsrapport, og kan dette evt. gøres efter, at man har skrevet under på salget? (vi frygter, at sælgeren ville trække sig, hvis han synes, at vi er for besværlige)