Hvis man har set tv-udsendelsen Hammerslag i fjernsynet, så ved man hvor svært det er (også for ejendomsmæglerne), at forudsige nøjagtigt, hvad salgsprisen for en ejendom skal være.
Dette er der intet mærkeligt i, da ejendomsmarkedet i praksis er fuld af imperfektioner. F.eks. købere med forskellige subjektive præferencer, annoncering der ikke når alle potentielle købere etc.
P.t. er det så sådan at valuar vurderingerne typisk ligger over de offentlige vurderinger. Dette fordi der har været prisfest på ejerboliger de senere år og fordi den offentlige vurdering kun skifter hvert andet år. Så det har bl.a. derfor kunnet betale sig at købe sig til en nyere vurdering.
Men derudover er det mit indtryk at de fleste valuarer efterhånden har fået en ensartet vurderingspris pr. kvadratmeter og således også anvender en ensartet vurderingsmetode. Årsagen hertil tænker jeg må være, at valuarerne frygter et erstatningsansvar fra købere af de valuar vurderede ejendomme, hvis priserne efterfølgende falder igen når den ene potentielle køber, som ville give den super høje pris er væk igen. (Hvis nogen kender en valuar der vurderer væsentligt højere end 10.000 kr. kvadratmeteren må de gerne give mig et praj)
Så prisfastsættelse udfra bedste køber præferencer tror jeg ikke på. Der vil altid blive udviklet en en general prisfastsættelsesmetode.
Det kan selvfølgelig fortsat føles uretfærdigt at ens ejendom vurderes lavere end det købstilbud man står med i hånden. Men der er vel ingen der endnu forhindrer en i at sælge ejendommen og opløse foreningen.
I den forbindelse synes jeg, det er mærkeligt at SF forlanger 60% i ejendomsavancebeskatning, når man samtidigt kan handle huse skattefrit efter parcel hus reglen. (Og ejerboligejerne har endda haft mulighed for at trække renteudgifter fra, hvilket andelsforeninger typisk ikke kan, fordi de ingen indtægter har). Men måske mener SF at man er mere kapitalist, hvis man tjener 100.000 kr. på en andelsbolig end hvis man tjener 1.000.000 kr. på en ejerbolig!?