Jeg har tolket opgaven i denne tråd som at finde et enkelt tal, der kan afgøre hvilken af to andelsboliger, der er billigst pr. kvm. på baggrund af boligafgift og indskud. Jeg har allerede nævnt en række problemer og forudsætninger, som man skal være opmærksom på.
Man bliver nødt til at gøre nogle forudsætninger for at løse denne opgave på en rimelig måde. F.eks. kan den ikke løses uden at renten kommer i spil. Uden at have gjort en forudsætning om renten, kan man f.eks. ikke afgøre hvilken af følgende boliger der er billigst.
Bolig A: indskud: 500000, boligafgift: 6000 kr/md
Bolig B: indskud: 1000000, boligafgift: 2000 kr/md
Er renten tilpas lav, vil bolig B være billigst, men er renten tilpas høj, vinder bolig A. En metode der ikke har denne mekanisme med, kan efter min mening ikke bruges til meget.
4ndelshaveren skrev:Det gælder om at finde et simpelt nøgletal, så alle kan være med. Det er gået i stå med det koncept.
.
Opgaven er løst. Løsningen (den reelle årlige udgift pr. m2 ved afdragsfri finansiering) kan efter min mening ikke med rimelighed blive enklere. Men heldigvis er løsningen også så simpel, at næsten alle kan følge med.
4ndelshaveren skrev:Kan du konkretisere, hvorfor kapitalværdien kan bruges til dette formål?
Den metode der er brugt her, er Annuitetsmetoden. Kapitalværdimetoden nævnte jeg vist i en bisætning for nogle dage siden. Kapitalværdimetoden kan ligesom annuitetsmetoden bruges til at vurdere hvilken af to investeringer der er billigst. Hvor annuitetsmetoden giver os den reelle årlige udgift, giver kapitalværdimetoden os den totale pris for at bo i boligen i en forudsat årrække. I begge metoder indgår renten.
4ndelshaveren skrev:Hvad er diskonteringsrenten? Hvad er løbetiden? Hvad er terminalværdien? Hvad er kursen for lånet?
Løbetid/terminalværdi: som nævnt går jeg ud fra afdragsfri finansiering. Men man kunne godt vælge en anden finansiering, men så bliver beregningen mere kompliceret.
Kurs og diskontering/inflation: Man kan vælge at medtage disse ting i en diskussion af renten.
Man kan f.eks. vælge at lade renten være den effektive rente efter inflation og skat.
Når du har påpeget en lang række ting, som egentlig ikke er problemer ved metoden, undrer det mig, at du ikke har taget fat i det måske langt største problem: vi kender ikke værdistigningen. Men værdistigningen KUNNE man også gøre en forudsætning om og indkalkulere i den rente, som indgår i beregningen.
Hvis begge boliger i ovenstående eksempel f.eks. stiger 20% pr. år, taler det jo helt klart for bolig B. Annuitetsmetoden vil afspejle dette, hvis de 20% medtages i bestemmelsen af renten. I så tilfælde vil man nå frem til en negativ rentesats, svarende til at man bliver betragteligt rigere år for år.