af pm » 16/04/2006 14:55
Hej PeterLib og Zuma – jeg synes at der er et par interessante ting i rapporten –
Hvem deltog? – tværministeriel gruppe med en overvægt af økonomer!!! – økonomi- og erhvervsministeriet, socialministeriet, skatteministeriet og finansministeriet. Det vil sige det er alle de "tunge" ministerier der er indvolveret.
Jeg læser de mere markante spørgsmål i rapporten som ønskes belyst – prissætning (valuarvurdering kontra offentlig vurdering) , antal og geografisk placering (overvægt i københavn og århus – der hvor der er mest tryk på boligmarkedet s 7) samt tilgængelighed.
Rapporten viser skatteministeriet at man har sovet i timen hvad angår den offentlige vurdering – det er markant hvor mange foreninger der er skiftet til valuarvurderingen i storbyerne i de seneste 5 år
Samtidig viser rapporten, at der ikke er nogen forskel på husstandsinkomst i den nye og den gamle andelssektor (forskellen er vel blot at de gamle andele er markant billigere at bebo) (s 8). Dette kunne danne belæg for at stramme beskatningen for andelsboliger – eller/og at det ikke vil volde de store problemer at slippe priserne fri for de gamle andele – det er de samme indtægtsgrupper der køber og beboer de 2 typer...
Tilgængeligheden - dvs. hvor nemt/svært er det at købe en andel i storbyerne er ikke god i den gamle andelsboligmasse, men man kommer hurtigt til i den nye.
Problemerne med penge under bordet er i tal meget lille – men behæftet med usikkerhed (spøjst at netop dette emne fylder så meget i den offentlige debat – måske fordi ABF profilerer sig meget på at gå imod)
Som jeg læser budskabet (i den del af rapporten som interesserer mig ) er det – at den eneste store forskel mellem den gamle og den nye andelsboligmasse er, at det er markant billigere at bebo de gamle lejligheder frem for de nye, og det derfor ikke er mærkeligt, at de er meget eftertragtede og svære at få fat i !
Mit bud er, at det skal bruges til at nærme de 3 andelsformer - gamle, nye og støttede mere til hinanden hvad angår pris og tilgængelighed - samt udgifter (læs : skat - at andelene generelt slipper for billigt relativt til øvrige boligformer...)
Regn med at det er det længere perspektiv og sigte - ikke "herognu" panikløsninger på boligmarkedet - hvor vil man hen?, og der er ingen tvivl om at det er i samfundets interesse at få andelene op i værdi og dermed i beskatningsgrundlag. Som en "sideting" tror jeg heller ikke der går mange år før realkreditten får lov til at tilbyde lån i andelsboliger - hele belåningsprocessen bliver i fremtiden langt smidigere med indførelse af digital /elektronisk tinglysning...men det er jo en helt anden sag...:-)
Peter