Først lidt baggrund.
Vi er en A/B på over 200 lejligheder, som blev stiftet i år 2000.
Vi har siden stiftelsen benyttet valuarvurderinger til fastsættelse af vores andelskrone.
Vores andelskrone var sidste år kr. 1800.
Vores regnskabsår løber fra 1/1 til 31/12.
Vi skal holde gf senest 1/4 og indkaldelse til ekstra ordinær gf sker med 8 dages varsel.
Vores forening har solgt adskillige tidligere lejelejligheder til nye andelshavere siden januar mdr. i år.
Pga. bestyrelsens intentioner om at gå over til den offentlige vurdering uden dette var nævnt i dagsorden til den ordinære GF har jeg stillet et forslag om at vi fortsætter med valuarvurdering samt at vi fastsætter andelskronen til kr. 7.500 pr. m2.
Dette forslag blev vedtaget ved den ord. gf og det blev samtidig besluttet at vi skulle have en udfærdiget en tilstandsrapport idet bestyrelsen uden dette var nævnt i deres årsberetning mente at vores tag og vinduer står til udskiftning.
Denne tilstandsrapport er dog stadigvæk ikke udfærdiget og vi har nu "hørt" at der først sker besigtigelse primo juni og at rapporten først forventes færdig primo-medio juli måned bl.a. pga at det ikke har været muligt for firmaet og vores bestyrelse at finden en tidligere dato på trods af vores gf var i slutningen af marts!!
Resultatet af valuarvurderingen er færdig og jeg vil revideret mit forslag fra kr. 7.500 til 6.500 pr. m2. idet vi nok indenfor de næste 5-10 år skal have et nyt tag og der er lidt efterslæb på vedligeholdelsen. Men jeg ønsker blot at vi kommer på en fair og rimelig andelskrone med en fornuftig buffer til eventuelle ekstra ordinære udgifter.
Det er mit helt klare indtryk at bestyrelsen prøver at forlænge processen for at få vedtaget andelskronen til den højere værdi idet de prøver at holde andelskronen nede.
Ved den ord. gf havde bestyrelsen et forslag om at andelskronen skulle fastsættes til kr. 3.600 som blev vedtaget under regnskabspunket - dog sagde vores administrator at det kun var gældende indtil og såfremt mit forslag blev vedtaget.
Jeg mener jo at vi fastsætter andelskroner ved den ordinære og eller den ekstra ordinære GF pr. 1. januar og at den er gældende et år frem.
Mine spørgsmål går på følgende:
Såfremt mit revideret forslag på kr. 6.500 pr. m2 i andelskrone bliver vedtaget ved den ekstra ordinære gf kan vi så "kræve" at bestyrelsen/administrator efterregulere de frasolgte lejelejligheder som er sket siden 1. januar 2006 og indtil vedtagelsen på den ekstra ordinære GF ?
Skulle dette ikke være muligt at efterregulere kan vi så holde bestyrelsen og eller administrator ansvarlige for at vi ikke får disse ca. kr. 3 millioner ekstra i vores driftsregnskab idet de jo vidste besked om forslaget ?
Jeg vil sætte utrolig stor pris på jeres meninger om ovenstående.
På forhånd tak for hjælpen
Mvh
Pernille