af andelsbarn » 17/08/2006 12:01
Jeg har lige et spørgsmål angående valuar vurderinger. For ½ år siden blev vores forening på 1606 m2 (vi har intet erhverv) vurderet af en valuar til 16.000.000,- og ud fra denne pris er vores andelskrone efterfølgende blevet sat til ca. 5700,- pr. m2.
Jeg har forstået at den pris valuaren kommer frem til, er den pris en investor vil give for hele ejendommen, hvis den skal bruges som udlejnings ejendom. Og med et afkast på ca. 3%, Er dette korrekt??
Efter denne vurdering, er der en gruppe af andelshavere der arbejder på at få opløst foreningen, og derefter sælge den til en investor, som så vil omdanne foreningen til udlejningsboliger. Arbejdsgruppen har fået kontakt med en mægler, der har fundet en investor der vil betale 48.000.000,- for vores ejendom. Dette svarer til en m2 pris på ca. 29.000,-.Vi har lige haft general forsamling, hvor vi skulle tage stilling til salget af ejendommen hvilket blev nedstemt. (Så nu kommer mit spørgsmål) når vi nu ved at der er en investor der vil give 48.000.000,- for vores ejendom, er valuarvurderingen på 16.000.000,- så ikke sat ALT ALT for lavt??