Hej alle,
Jeg bor i en andelsboligforening i Aalborg. Der er 58 lejligheder og er vurderet til 15.500.000. Kigger jeg på OIS.DK kan jeg se at det sidste spring er sket pr. 01.10.2004:
Dato for vurdering: 01-10-2003
Ejendomsværdi:13.200.000,00
Dato for vurdering: 01-10-2004
Ejendomsværdi: 15.500.000,00
(Den "Gældende vurdering - 2005" er altså stadig 15.500.000,00 - der er dog ikke angivet nogen dato.)
Jeg har et par spørgsmål i den forbindelse, som jeg håber I kan hjælpe med. SKAT laver vurderingen pr. 1. oktober og udsender, så vidt jeg er orienteret, de nye vurderinger til andelsforeningerne ca. februar det efterfølgende år.
1) Er det ikke korrekt forstået?
2) Hvornår gælder den nye vurdering fra? Hvis man eksempelvis vil sælge sin lejlighed pr. 1. december - hvad så? Er det bare ærgerligt - eller skal man så vente til februar for at få stigningen med?
Grunden til at jeg spørger er at vi i vores forening først er blevet præsenteret for stigningen fra 01-10-2004 i år - dvs. ikke i 2005. Og det kan da umuligt være rigtigt? I så fald har vores administrator begået en fejl... eller? Jeg tænker i forhold til dem, der har solgt deres lejlighed i perioden mellem februar 2005 (hvor vi vel BURDE ha' fået stigningen) og så til her i år hvor vi fik stigningen - de er vel blevet snydt?
Jeg håber, jeg har misforstået noget - for jeg ved jo, det er noget med at vurderingerne sker hvert 2. år? Håber der er nogen der kan forklare det...
De bedste hilsner...
Bayswater