Jeg er medlem af en bestyrelse af en andelsboligforening, hvor vi er blevet enige om at skifte til valuarvurdering istedet for den traditionelle. ved sidste bestyrelsesmøde talte administratoren for, at man skulle lave en "langsom" implementering af den prisstigning der selvfølgelig vil komme af den ændrede vurdering. det ville i praksis sige at værdien skulle stige gradvist i løbet af nogle år. Argumentet for dette skulle være at man giver eventuelle fremtidige andelshavere mulighed for også at få "en del af kagen". jeg mener dog at dette er i direkte modstrid med hele vurderingsprincippet, idet der foretages en opdateret vurdering hvert år, og samtidig med at gælden medbringes, automatsk vil give en stigning til fremtidige andelshavere.
jeg frygter med denne procedure, at folk vil føle sig stavnsbundet, og vil vente med at sælge indtil man anvender 100% af valuarvurderingen. Ikke fordi jeg ønsker en høj frekventering af andelshavere, men at jeg mener man får andelshavere der er mere engagerede i foreningen, og bor i boligen for at have et sted at bo, og foretager en naturlig flytning når alder, job, familieforøgelse eller andre faktorer giver anledning til det.
jeg mener også at man bør bruge valuarens vurdering 100%, istedet for at benytte en buffer på 10-20%, idet vurderingen afspejler det nuværende billede af markedssituationen.
hvad er normal praksis?