I vores andelsforening har vi mulighed for sammenlægning af lejligheder.
I følge vores vedtægter, så skal der forelægge en byggegodkendelse fra kommunen inden for et halvt år og den fysiske sammenlægning skal være udført inden for et år efter overtagelsen. (Enten ved at lave hul i muren eller etablering af trappe ved vertikal sammenlægning)
Vi står nu i den situation at en andelshaver ikke har sammenlagt sine to lejligheder, men blot udlejet den ene til en ven.
Hvilke sanktioner har en bestyrelse, når en andelshaver ikke overholder sin pligt til at sammenlægge?
Kan vi eksludere vedkommende, tvinge til frasalg eller udstede dagbøder - eller noget helt fjerde?
Vi står i den særlige situation at andelskronen er steget voldsomt i de 2 år, som andelshaveren har haft begge lejligheder. Hvis vi tvinger vedkommende til frasalg, så vil hun tjene en masse penge (omkring 300.000 kr) samtidig med, at hun har gjort noget ulovligt. Kan man på nogen måde undgå at vedkommende kan komme til at tjene på sin ugerning?
Mht sanktioner, så står der blot i vedtægterne at bestyrelsen kan træffe de nødvendige sanktioner.
Men hvad er lovligt og hvad er en rimelig sanktion?