Hej forum
Vi er blevet tilbudt en andelslejlighed beliggende først på amager.
Lejligheden er en 2½ værelses på 81 m2.
Den månedlige ydelse er 4760 inkl. aconto varme + internet.
Og nu kommer det mest spændende:
Lejligheden er vurderet til 1.800.000, men sælger vil ifølge eget udsagn hurtigt af med den, og har derfor sat prisen til 1.100.000.
Vi har endnu ikke set lejligheden (skal se den på torsdag), men sælger mener at køkkenet nok bør skiftes ud.
Vi synes det lyder spændende og er også meget hooked på tanken om at sætte vores eget præg på en lejlighed ved eks. at installere et nyt køkken.
Men det der virker lidt "betænkeligt" er det store nedslag i prisen. Og vil det være realistisk for os at få min. 1.800.000 ind igen, når vi planlægger at flytte til fyn om 3 år? Her tænker vi naturligvis på, at vi så vil have moderniseret lejligheden, med nyt køkken, gulve osv.?
Jeg har kigget lidt på andre lejligheder i københavn der har nogenlunde samme størrelse (og 2 vær.) og har lidt svært ved at blive klog på om det er realistisk og om vi kan gøre en god handel?
Håber på et par gode meninger.