Jeg har solgt min andelslejlighed pr. 1/1-18. Lejligheden er beliggende på Vesterbro, Kbh i en gammel ejendom fra 1903 og der er udført både VVS-syn og el-syn forud for vurderingmandens besøg og den efterfølgende vurderingsrapport.
Efter salget er køber kommet med en hel masse indsigelser. Administrator har tilbagebeholdt 20.000 kr. af købssummen, som de mener bør være det maksimale køber kan kræve indsigelser over. Men det kommer højst sandsynligt til at overskride det beløb. En af indsigelser går nemlig på skimmel, som er blevet fundet på væg imellem køkken og badeværelse efter at køber har revet det gamle køkken og tapeterne ned, som har været der siden 70´erne. Badeværelset stammer tilbage fra 60´erne og ligger midt inden i lejligheden. Eneste ventilation er en form for skorsten, som løber igennem hele egendommen. Det har sikkert levet op til kravene, da man i sin tid byggede det, men meget er jo sket siden.
Så nu er mit spørgmål: kan køber virkelig holde mig ansvarlig for den skimmel der måtte være opstået igennem årenes løb, når jeg overhovedet ikke har bygget, renovret eller gjort forbedringer i lejligheden og heller ikke været bevidst om at det overhovedet eksisterede, hvorfor jeg jo heller ikke har forsøgt at skjule noget som helst? Køber mener jeg skal drages til ansvar pga misvedligeholdelse, hvilket intet har på sig. Så nu vil hun have det meste af det gamle badeværelse revet ned og alt skimmel fjernet for min regning.
Så vidt jeg kan læse mig frem til, kan køber måske kræve et forholdsmæssigt afslag i købsprisen, også selvom jeg ikke kan holdes direkte ansvarlig for skjulte fejl og mangler, som jeg ikke har haft en kinamands chance for at vide var der.
Mvh Peter