Juridsk synspunkt på sag om fugtskade

Om renovering og vedligeholdelse af ejendommen og lejlighederne.

Juridsk synspunkt på sag om fugtskade

Indlægaf Lunapigen09 » 26/08/2019 23:07

Hej Alle

Det hele startede tilbage i 2014 da jeg købte min andelsbolig. Boligen havde 2 murstensvægge i gråt puds (både i soveværelse og stue). På begge murstensvægge kunne kan se mørke belægninger (det lignede at det havde løbet ned af væggen bag muren) og når man lagde hånden på var det køligere end på de steder hvor det ikke var. Jeg snakkede med sælger og forening omkring sagen og de forsikrede mig om at det var en process jeg skulle igennem før det var tørret ind. Som uvidende tog jeg deres ord til og stolede på dem.

2 år gik og intet havde forandret sig. Synes endda at de mørke belægninger var blevet større. Så jeg kontaktede bestyrelsen og de fik hyret et firma til at ordne ydermuren på væggen. Deres forklaring var at når regnen stod direkte ind på ydermuren kunne det påvirke min side af muren (altså inde i lejligheden) og det var grunden til at det ikke var blevet bedre, så murene fik kradset de gamle fuger ud og lagde nye ind. Igen stolede jeg på at bestyrelsen havde hånd om situationen.

1 år efter var der stadig intet forbedret og jeg begyndte derfor at blive meget bekymret, da min chef hev mig til samtale og fortalte at hun mente jeg var begyndt at være en del syg på det sidste. Hvilket jeg også var (typisk med generel ubehag, snotten, ondt i halsen og hovedpine). Jeg kontaktede igen bestyrelsen og forlangte at vi fik foretaget en fugtprøve af væggene så vi kunne få os et klart svar på om der var en fugtskade eller ikke.
6 måneder gik der før et møde med en synsmand kom på plads og han kom derefter op og tog prøver at lejligheden. Han kunne konstatere at ved mørklægningerne var skalaen på det højeste af fugt og lavede derefter en rapport som blev sendt til bestyrelsen hvori der stod at jeg havde fugtskade i min lejlighed. Jeg skulle nærmest tigge og be' om at få en kopi af den rapport og fik den til sidst udleveret.
I rapporten var der listet 3 forskellige løsninger.
Disse løsninger er beskrevet i meget grove træk!
Løsning 1: Indermuren vil blive revet ned og bygget op igen.
Løsning 2: Ydermuren vil til dels blive revet ned og bygget op igen
Løsning 3: opsætning af gipsvæg på indermuren

Bestyrelsen besluttede at rapportens løsning 1 og 2 ikke var en mulighed (økonomisk set). Derfor var der kun løsning 3 som en løsning på problemet. Jeg fik derfor en murer ud sammen med en tømmer for at bedømme om løsning 3 var en god og holdbar løsning da jeg selv synes den virkede som en dum løsning på problemet. Jeg fik ret i den følelse. Jeg fik bekræftet at via løsning 3 ville man blot lukke fugten inde istedet for at få den fjernet og med tiden kunne den udvikle sig endnu mere.
Jeg skrev derfor dette til bestyrelsen og fik at vide at de var på sagen og derfor ville finde en løsning på problemet.

1 år gik og jeg havde flere gange hevet fat i bestyrelsesformanden for at få bekræftet om de stadig var på sagen og jeg fik det samme svar: "Vi skal nok se på det, men vi har for mange ting at tage os af for tiden. Vi har ikke glemt dig".

Jeg tog derfor sagen i egen hånd og fik min lejligheden total renoveret i år (2019). Den renovering fik jeg accept for af bestyrelsesformanden. Under renovationen har jeg fået suget fugten ud af muren og fået den pudset op på ny af et professionelt firma. via renoveringen fandt vi ud af at fugten også var gået i gulvet langs begge vægge, som resulteret i at jeg måtte skifte alt gulv i lejligheden.
For reparationen af fugtskaden i min lejlighed har det i alt kostet 26.600kr. Den faktura sendte jeg videre til bestyrelsen. Igår fik jeg fat i bestyrelsesformanden hvor jeg spurgte ind til om de havde set min mail med fakturaen. Hans svar var følgende "Vi kan ikke rigtig tage os af det, da vi ikke ved hvad vi skal gøre ved det. Du har handlet uden vores accept og samtidig ikke brugt en af de 3 løsninger fra rapporten. Så vi kan ikke lige pludselig give dig penge for at du selv har valgt at reparere dine vægge."

Jeg har nu prøvet at google om de faste regler for andelsforeninger og deres pligt ved fugtskade men synes ikke jeg kan finde noget konkret.

Nu står jeg her og ikke ved hvad jeg skal gøre.
- Hvem hæfter for de 26.600?
- Hvor står jeg rent juridisk?
Lunapigen09
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 26/08/2019 22:30

Re: Juridsk synspunkt på sag om fugtskade

Indlægaf sfb » 2/09/2019 16:16

hej.
Sagt med det samme jeg har ikke den største viden omkring fugtskader !.
Så hvis jeg var formand i din andelsbolig vil jeg sende din faktura tilbage med et klart svar på at dette her måtte du selv betale ved kasse 1. !!
Men ---- hvis jeg var dig vil jeg finde en god andelsbolig advokat !!! Han/hende ville nok give dig et svar omkring det at du har lavet et par fejl på fejl (så er det sagt) .
Din faktura må du selv betale den får du ikke bestyrelsen til at betale. Men--Men du skal tage et møde med bestyrelsen og anmode dem om at godkende fakturaen som en forbedering af din andel, så den dag du sælger din andel vil fakturaen blive lagt til andelens værdiger minus den nedskrivning der vil blive.
Beklager men sådan er det.
venligst
sfb
sfb
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 173
Tilmeldt: 6/01/2011 16:27
Geografisk sted: kerteminde

Re: Juridsk synspunkt på sag om fugtskade

Indlægaf LarsO » 10/11/2019 12:05

Det er noget af en speget sag, du har fået dig der. Jeg tror, du bliver nødt til at kontakte en advokat for at få udredt de juridiske aspekter i sagen. For at undgå yderligere udgifter, kan du starte med at bestille 3 tilbud på sagen. Det kan du gøre her: 3advokattilbud.dk eller her: advokat-tilbud.dk - og det er gratis!
LarsO
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: 6/07/2018 12:14
Geografisk sted: København


Tilbage til Bygningsrenovering og vedligeholdelse

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron